Huskeliste

Gør karriere i ExpandIT

Hvem er ExpandIT?

ExpandIT blev grundlagt i Danmark i 1998. Siden dengang har vi sammen med vores Microsoft Dynamics partnere arbejdet målrettet med at levere softwareløsninger, som er med til at optimere og digitalisere arbejdsprocesserne i service-, installations- og byggebranchen. Vi ønsker med vores løsninger at imødekomme de behov, som virksomheder med medarbejdere i marken har.

Udover at eliminere tidskrævende papirarbejde, er vi også med til at øge salget, styrke medarbejdernes viden om opgaven og højne kundetilfredsheden.

Vores ExpandIT værdier

 

 
Vores kerneværdier skaber rammerne til at gå forrest, træffe beslutninger og inspirere kulturen i vores organisation. ExpandIT bygger grundlæggende på skandinaviske værdier – respekt for individet og omgivelserne.

Vi er fokuserede på at skabe et arbejdsmiljø med stor fokus på trivsel for vores medarbejdere. Det skal være både fagligt udfordrende og give friheden til at udvikle sig i form af innovation i jobbet og idéudveksling på tværs.

Som virksomhed er ExpandIT iværksætterorienteret, innovativ og kundefokuseret.

Hverdagen hos ExpandIT

ExpandIT-teamet består af personer med forskellige kompetencer og baggrunde, som alle er med til at sikre, at vores kunder og deres kunder er tilfredse og succesfulde. Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø, som understøtter innovation og anerkender vores ansattes indsats.

Vi starter typisk dagen med Daily Stand Up, og samles hver fredag til fælles morgenmad og et kig på den forgangne uge. Vi værdsætter den fleksible arbejdsplads, så har du nu og da brug for en hjemmearbejdsdag eller at møde senere for at nå en lægetid er det muligt. Stemningen er afslappet og venskabeligt, hvor der er plads til en hyggesnak ved kaffemaskinen, i loungeområdet eller til en fredagsøl eller -sodavand.

Vi leder efter dig, der kan se dig selv i den arbejdsplads, vi tilbyder:

  • Kultur med fokus på udvikling og resultater
  • Fleksible arbejdstider
  • Et levende og sjovt arbejdsmiljø både i og udenfor arbejdstiden
  • Fokus på personlig og faglig udvikling
  • Konkurrencedygtig løn inklusiv sunhedsforsikring, pensionsordning og andre personalegoder
  • Godt kollegaskab og teamånd
  • Og selvfølgelig meget meget mere..

Karriere

Bliv en del af en energisk og hurtigt voksende virksomhed, og vær med til at ændre den måde, hvorpå virksomheder med medarbejdere i marken interagerer med deres kunder og medarbejdere.