Huskeliste

Integreret Planlægningsværktøj og Mobilapp til Connected Wind Services

Connected Wind Logo

Connected Wind Services holder overblikket med digital sagsstyring

Hvordan får vi hurtigst og nemmest implementeret det samme servicekoncept i tre lande?

Den udfordring stod Connected Wind Services med for nogle år siden. Connected Wind Services har godt 50 serviceteams, der servicerer vindmøller af stort set alle mærker over hele Europa. Virksomheden har hovedkvarter i Balle på Djursland og datterselskaber i Tyskland og Sverige. Og med service som den absolutte kerneydelse var det afgørende at få opgaven løst på den mest optimale måde og finde en serviceløsning, der kunne understøtte og effektivisere den operationelle del af virksomheden – i alle lande.

Implementering af nyt servicekoncept

Vi skulle implementere det samme servicekoncept i alle tre lande, og til det formål havde vi brug for et værktøj, der kunne drive det operationelle i marken,

fortæller Jakob Muus, som er Chief Service Officer hos Connected Wind Services.

En af vores store udfordringer var, at hvert land kørte med hver sin egenudviklede løsning og med hvert sit ERP-system. Så vi besluttede, at alle lande skulle have det samme ERP-system – og den samme serviceløsning.

Tre gode grunde til at vælge ExpandIT

Connected Wind Services stillede fra starten tre helt skarpe krav til den kommende løsning. Krav, som ExpandIT kunne opfylde.

Vi valgte ExpandIT, fordi det opfylder vores tre hovedkrav. For det første integrerer det med Dynamics NAV, for det andet er det brugervenligt, og for det tredje er det fleksibelt og kan tilpasses vores forretning. Det er et godt produkt, og der var ikke nogen af vores eksisterende systemer, der var af samme kaliber,

siger Jakob Muus.

Få tilpasninger

Connected Wind Services har fået ExpandIT Planlægningsværktøj og ExpandIT Mobilapp og har indtil videre klaret sig med mindre tilpasninger. De fleste ændringer er lavet i ERP-systemet, hvor de dynamiske servicerapporter bliver konfigureret og spejlet ud i ExpandIT.

Vi laver ordren i Dynamics NAV, og derefter ryger servicerapporten ud til teknikerens mobilklient. Når arbejdet er afsluttet, udfylder teknikeren rapporten med information om timer og materialer og sender den retur inklusive de udfyldte servicerapporter, hvorefter alle data kommer ind i Dynamics NAV. Vores online servicetjeklister kommer således udfyldt ind i NAV og er herfra klar til at blive sendt til kunden sammen med en faktura,

uddyber Jakob Muus.

For virksomheden betyder det, at servicerapporteringen nu er ensartet i alle lande, og at data for alle lande samles i det samme system. Det gør det lettere at skabe overblik over forretningen på tværs af landegrænser.

Det tager kun ½ dag at lære

Connected Wind Services tog systemet i brug i Danmark i 2014 og i 2015 i de øvrige lande. Og det har vist sig, at systemet lever op til kravet om brugervenlighed.

Vi testede systemet i tre måneder i hvert land, inden vi gik i luften med det, og vi har haft det tilfredsstillende i drift lige siden. Efter grundigt forarbejde og test behøver vores teknikere kun ½ dags undervisning i systemet for at kunne bruge det, hvilket er syretesten for, at vi har nået vores mål om optimal brugervenlighed,

slutter Jakob Muus.